Den kæmpe poker turnering European Poker Tour, der er sponsoreret af online poker rummet Poker Stars, sluttede da den svenske spiller, Anton Wigg, en bare 22-årig ung mand, vandt en kæmpe pris på intet mindre end 3.675.000 DKK for førstepladsen. Vinderen blev nødt til at gennemgå en fire timer lang heads-up mod den rutinerede spiller Francesco de Vivo.
Den svenske spiller vandt titlen takket været hans udholdenhed. Heads-up'en havde panikfulde øjeblikke og den svenske spiller foldede en hel del. Han startede ud med flest chips men undervejs blev han indhentet af den tidligere Årets Spiller i Italien.
I den sidste hånd gik De Vivo all inn med hjerter konge og spar 10. Wigg callede med sin hjerter es og ruder knægt. De vivo fik en straight draw på bordet, men det sidste kort kom aldrig, så Wigg vandt med sit es som det højeste kort. De Vivo forlod turneringen med 2.275.000 DKK. "Det føles vidunderligt," sagde Wigg og indrømmede at det var et hårdt finalebord, men at han samtidig havde følt sig selvsikker, da han startede med at spille. "Jeg var der for at vinde." Om De Vivo sagde han: "Jeg synes han spillede rigtig, rigtig godt, men han var en smule passiv i heads-up".
Finalebordet havde 10 spillere, hvoraf 5 havde kvalificeret sig gennem online satellitter og 4 var danske spillere, hvoraf den ene var den bedst placerede dansker Richard Loth, der kom på en 4. plads og vandt 715.000 DKK. Nummer ti i turneringen blev Paul Szyszko som vandt 215.000 DKK.
WSOP-vinderen fra sidste års WSOP kom på en 22. plads og vandt 80.000 DKK. I alt var der 423 spillere med i turneringen og den samlede præmiepulje var på 14.212.800 DKK. De bedste 56 spillere i turneringen fik penge for deres indsats.